Program & medvirkende   |   Om kirken  |   Billetter, kontakt & info

 

Brahetrolleborg Kirke

 

Kirken, der i middelalderen var viet Vor Frue var opr. bygget i tilknytning til cistercienserabbediet Holme kloster, nu Brahetrolleborg. I det nuværende herregårdskompleks er den nordfløjen, et godt 30 meter langt, højt og smalt langhus med tårn i vest. Både dens ydre og indre er stærkt præget af en restaurering i 1860erne, da man ved et tykt lag cementpuds stramt regulerede murene og udslettede mange spor af bygningens historie. Alligevel kan man i kirkens mure, navnlig over hvælvingerne, finde velbevarede træk, der røber en indviklet tilblivelseshistorie, ligesom udgravninger og afbankning af murværket, foretaget af dr. V. Lorenzen og arkitekt Charles Christensen 1934-35, har bragt mange enkeltheder for dagen.

Den oprindelige kirke, der havde samme længde som den nuværende, må være påbegyndt i begyndelsen af 1200t. og var planlagt som en treskibet korskirke med dobbeltkapeller langs korsarmenes østmure og med en gesimshøjde, der var 1,3 meter højere end i den nuværende bygning. Af dette store anlæg, som svarede til korplanerne i Sorø, Løgum og Øm, er der kun det egentlige kor blevet fuldført. I herregårdens østfløj er der rester af søndre korsarms kapeller, og af de tilsvarende kapeller i v. nordre korsarm er der fundet syldsten, men korsarmene er aldrig blevet bygget. Korets østgavl, hvis opr.  udseende ses på et billede fra o. 1860, havde forneden et tredobbelt vindue, hvoraf det midterste delvis er bevaret, og derover et dobbeltvindue, hvoraf der er spor over de langt senere indbyggede hvælv, et anlæg der meget minder om Løgum klosterkirke. Efter korets plan skulle hele kirken opbygges med 3 stokværk; arkader til sideskibe, derover blændet triforiestokværk og øverst vinduer; kirken skulle dækkes af hvælv, 2 smalle, rektangulære fag i koret og vistnok 4 i den øvrige kirke. Væggene stod i blank mur med teglstenens dybrøde farve. Ved den anden byggeperiode, henimod midten af 1200t., opgav man at fuldføre den rige korplan og opførte i stedet en treskibet langkirke med midtskib af samme bredde som koret. Skønt sideskibene for længst er nedrevet, har man dog fundet deres spor både nord og syd for kirken ved udgravningen 1934-35. Mens stilen i korets østgavl var senromansk, fik de nye partier præg af gotik med spidsbuede arkader ind til sideskibene. Over den søndre arkaderække var der blændede triforier; på nordsiden nåede man dog kun at rejse arkaderne. Har hvælv været påtænkt, må de være steget op fra konsoller, men muligvis har skibet kun skullet have træloft, mens sideskibene tydeligt var anlagt på at bære hvælvinger.

I en 3. byggeperiode o. 1300 byggede man vinduesstokværk på sydsiden, desuden hele vestgavlen og fuldførte den kun lige påbegyndte nordside. Vinduerne på nord- og sydsiden er indbyrdes forskellige, gotiske stavværksvinduer mod nord, tredobbelte, spidsbuede vinduer mod syd; vestgavlens vinduesgruppe svarer til sydsidens. Det system, højkirken fuldførtes efter, svarer ikke til inddelingen af arkader i underste stokværk; der er ansats til i alt 5 fag hvælv mod de 6 arkader forneden. Skønt kirken nu havde nået sin fulde størrelse, hvortil sluttede sig et trappetårn ved nordvestgavlen, manglede dog stadig hvælvinger; de er først blevet indbygget i kirken o. 150 år senere. Ved den lejlighed sløjfedes sideskibene, og i det tilbageblevne midtskib indsatte man 4 hvælvinger (altså efter en helt ny tredie plan, der hverken harmonerede med nr. 1 eller nr. 2). Disse nye hvælv, hvoraf det østligste er højest, ligger ca 3 meter lavere end dem, der var planlagt o. 1300. En bygningssten, som 1935 er fundet ved korets væg, beretter, at i det Herrens år 14.., mens (Mads) Amundsøn var abbed, blev der bygget loft over Skt. Mariæ kirke på Guds Holm. Det ufuldendte årstal er utvivlsomt o. 1450, idet Mads Amundsøn nævnes som abbed 1453. Det stolte anlæg fra o. 1200 var dermed reduceret til ukendelighed. Som cistercienserkirke havde Holme kloster ikke noget klokketårn. I 1500t. var der tæt ved vestgavlen en lille tagrytter, der 1735 afløstes af et højt, spåntækt spir med gennembrudt arkadestokværk under barokt svunget hætte. Ved vestgavlen, hvor der næppe tidligere havde været nogen indgang, byggedes der 1817 et våbenhus. Kirken blev derefter restaureret gentagne gange, først 1847, senere ved en gennemgribende istandsættelse 1868-69 (arkitekt H.A.W. Haugsted). Både i det ydre og indre dækkedes kirken nu af tykke lag puds; nye spidsbuede jernvinduer indsattes; sidemurene blev 1,3 meter lavere og foran vestgavlen rejstes et slankt tårn med spir. Den stramme regularitet, hvormed denne istandsættelse blev gennemført, gav kirken et nærmest moderne udseende. Enkelte træk fra ældre tid er dog fremdraget 1935 og har fået lov at blive stående fremme, således det blændede triforiegalleri i korets nordvæg, hvori ses et sengotisk kalkmaleri med jomfru Maria og barnet.

Kirkens inventar er helt fornyet ved restaureringerne i 1800t. Foran østvæggen er en stor opbygning med alterbord og alterbillede: nadverens indstiftelse af A. Thomsen 1848, flankeret af senbarokfigurer af Johannes og Lukas, og derover pulpitur med et stort orgel fra 1802. Svære, barokke alterstager af sølv fra 1768 med våben for Chr. Ditlev Reventlow og Charlotte AMalie Holstein. Fonten er en firsidet marmorblok med relieffer af Thorvaldsen, indviet 1817.
Sengotisk korstræ fra korbuekrucifiks af Claus Berg. Kristusfiguren er i Fjenneslev, og sidefigurerne af Maria og Johannes i Tirsted kirke.
Prædikestol, stolestader, herskabsstol og v. pulpitur fra forrige århundrede.
To klokker, den ene støbt 1573 af Cort Poppe, den anden 1831 af I.C. og H. Gamst.


I tårnrummet står fem gravsten, de to romanske, med korsstav, en sengotisk figursten over abbed Tuve og to sten fra 1600t., den ene over sognepræst Rasmus Hansen Smed og hustru Anna Simonsdatter, +1665.


På kirkegården den Reventlowske familiebegravelse, hvori er nedsat kister fra to åbne begravelser i kirken , den Trolleske under kirkens vestende og den Rantzauske under koret; her er bl.a. begravet statholder Breide Rantzau, +1618, og Johan Ludvig lensgreve Reventlow, +1801.


www.brahetrolleborgkirke.dk