Program & medvirkende   |   Om kirken  |   Billetter, kontakt & info

 

Søndag 24. september kl. 15.00
Brahetrolleborg kirke
Syddansk Musikkonservatoriums Kammerorkester

 

15.00

Sognepræst Ole Buhl Nielsen fortæller om den første turbulente tid efter reformationen på Brahetrolleborg (Holme kloster). Kirken blev ribbet for inventar, og skiftende ejerforhold satte deres tvivlsomme præg på klosterbygningen. Først 30-40 år efter reformationen finder kirkeliv og sogneliv ind i en mere stabil gænge. Både skriftlige kilder og folkelige anekdoter bidrager med oplysninger om denne ret så dramatiske overgangstid.
 
Herudover fortælles om kirkens vilkår på stedet i oplysningstiden under Johan Ludvig Reventlow sidst i 1700-tallet. Reformationen havde ført med sig, at børnene skulle lære katekismus, som igen førte med sig, at det enkelte menneske blev stadig mere ansvarlig for sig selv og sin tro.  Oplysningstidens tanker udvikler sig i nye retninger, som rækker langt ud over det kirkelige og trosmæssige.  Pædagogik og skolegang skal nu forme meget mere end børnenes tro, og bønder opfattes som mennesker, der skal have mulighed for at tage hånd om deres eget liv som oplyste ansvarlige borgere i landet. Store nationale reformer knytter sig til godsejeren på Brahetrolleborg.

15.40

Pause, hvor der serveres en forfriskning.

16.00

Koncert med Syddansk Musikkonservatoriums Kammerorkester

Program:

Joseph Haydn:             Divertimento i G-dur, Hob.ll:G1 (1760)
(1732-1809)         
                                    Allegro molto     
                                    Menuetto
                                    Adagio    
                                    Presto
    
Antonio Lucio Vivaldi:  Concerto for 2 violas  G minor, RV 531
(1678-1741)             Allegro
                                     Largo
                                     Allegro      
                                                               solist Tomás Hanousek  
                                                               solist Jakub Machácek     
  
Antonio Lucio Vivaldi:  ”Årstiderne”
(1678-1741)
                                     Vinter               solist Mina Fagerlund
                                     Forår                 solist Kristýna Duchonová
                                     Sommer           solist Sofie Qvamme
                                     Efterår              solist Veronika Mojzesová                
 ========================================

 

Syddansk Musikkonservatoriums Kammerorkester

 

Syddansk Musikkonservatoriums Kammerorkester er hjemmehørende på musikkonservatoriet i Odense. Her udgør orkestret en væsentlig del af de studerendes undervisning og en meget vigtig del af uddannelsen til udøvende musiker. En uddannelse, som foruden årelang personlig udvikling af instrumentale færdigheder, også kræver et indgående kendskab til at spille kammermusik.
Besætningen tæller ca. 20 unge strygere, fordelt på instrumenterne violin, bratsch, cello og kontrabas. Ensemblet er internationalt sammensat, idet der er deltagelse af musikere fra mange nationer.
Kammerorkestret har en ganske betydelig koncertvirksomhed, og har i en årrække udmærket sig ved at give udsolgte koncerter på så eftertragtede spillesteder som bl.a. Kunstmuseet Louisiana, Marmorkirken i København, Aarhus Domkirke og Koncertsalen Alsion i Sønderborg – ofte i selskab med en af Danmarks mest anerkendte solister, cellisten Andreas Brantelid, med hvem orkestret har udviklet et meget tæt og særdeles frugtbart samarbejde.


I spidsen for orkestret står Arne Balk-Møller, docent i violin og kammermusik ved Syddansk Musikkonservatorium.
Arne Balk-Møller har været solospiller i Det Kgl. Kapel og gæstekoncertmester i Deutsche Kammerphilharmonie, og han har nu en international karriere som dirigent og kammermusiker, med koncerter på talrige prominente musikfestivaler. 

www.sdmk.dk