Program & medvirkende   |   Om kirken og slottet  |   Billetter, kontakt & info

 

Dreslette Kirke

Den ældste del af kirken stammer fra 1100-tallet. I 1300-tallet rives apsis ned og koret udvides. I 1400 bygges tårn til. I forbindelse med en større renovering af kirken igangsat af Etatsråd Niels Ryberg i 1785, blev det nuværende karakteristiske kirketårn bygget. Nogle mener, at det er et sømærke, andre at det skulle fungere som observatorium.

Kirkens interiør er indrettet i gennemført klassicistisk stil i samme periode. Kirken rummer desuden Danmarks ældste fungerende dansk byggede kirkeorgel fra 1787, der stadig anvendes ved jule-gudstjenester.

 

Hagenskov Slot

Hagenskov blev fredet i 1918.
Hagenskov omtales første gang i 1251, da kong Abel på Hagenskov underskrev et dokument, der gav borgerne i Fåborg toldfrihed. Hagenskov omtales igen i 1259, da kong Kristoffer d. I efter en strid med ærkebiskop Jacob Erlandsen fængsler denne på Hagenskov. I 1396 lykkes det dronning Margrethe d. I at tilbagekøbe Hagenskov fra de holstenske grever, og Hagenskov er herefter kongeligt len i næsten 300 år.

Det oprindelige Hagenskov var en fire-fløjet middelalderborg i 2 stokværk. Borgen var ca. 100 meter på den ene led og ca. 70 m på den anden, og den regnedes for en af de stærkeste borge i landet. Godset omfattede 15.000 tdr. land og 220 bøndergårde. Godset drives af skiftende lensmænd, bl.a. Jacob Ulfeldt, far til den berygtede Corfitz Ulfeldt, som blev født på Hagenskov i 1606. Frederik d. III, som indførte enevælden, forærer Hagenskov til én af sine trofaste mænd, Niels Ottesen Banner. I taknemmelighed over gaven anmoder denne kongen om at ændre navnet til Frederiksgave, hvilket godset hedder til 1962.

I midten af 1700-tallet ejes godset af Frantz Joachim von Dewitz. I 1741 brænder den gamle middelalderborg ned til grunden. Von Dewitz bygger en midlertidig hovedbygning - den røde bindings-
værksgård beliggende skråt over for den nuværende hovedbygning.

Godset købes nogle år senere af storkøbmanden Niels Ryberg, og han bygger i 1770-erne den nuværende hovedbygning i nyklassisistisk stil. Den regnes for ét af de smukkeste bygningsværker fra denne periode. Arkitekt var G. E. Rosenberg.

Niels Ryberg anlagde parken med hjælp fra den tyske havearkitekt Schaunburg og omdannede i den forbindelse den gamle voldbanke til det smukke voldparti, hvortil der i dag er offentlig adgang.
Niels Ryberg var en foregangsmand på mange felter. Han, der selv var fæstesøn fra Nordjylland, var en af de første godsejere, der gav bønderne fri. Han startede det første jordmodervæsen, og han interesserede sig for såvel skole som kirke og satte også på disse områder sit præg på egnen, bl.a. på Dreslette og Helnæs Kirker. Niels Ryberg købte også godset Øbjerggård på Sydsjælland, hvor han oprettede et væveri, der leverede til det kgl. hof. Da Niels Ryberg dør i 1804, overtager sønnen Johan Christian såvel godset som faderens handelsimperium. Johan Christian tilkøber nabogården Flenstofte, som drives sammen med Hagenskov. De to gårde blev senere skilt igen. På grund af krigen med England såvel som statsbankerotten i 1813 går Johan Christian Ryberg fallit, og godset overtages af staten.

I 1841 flytter kronprins Frederik (den senere Frederik d.VII) til Fyn, hvor han bliver guvernør. Indtil han i 1848 bliver konge, bor han skiftevis på Odense Slot og på Frederiksgave. Sammen med ham bebor Louise Rasmussen, den senere Grevinde Danner, Frederiksgave. I 1854 sættes godset på auktion og købes af Weddelsborg Gods, og de to godser drives sammen frem til 1942.

1942 køber konsul og vingrosserer Thor Andersen, Odense, Frederiksgave.

I 1954 sælger Thor Andersen Frederiksgave til Preben Caroc Claus Schall Holberg, som selv var født på godset Langeskov ved Svendborg. Han havde inden købet haft gården "Store Skullerupgård" på Sydsjælland, og de første 12 år drev han selv landbruget på Frederiksgave.

I 1962 sørgede Preben Caroc Schall Holberg for, at hovedbygningen blev §12-fredet (Nationalt mindesmærke) og fik samtidig ved kongelig bevilling lov til at ændre navnet tilbage til det oprindelige, Hagenskov. Få år senere sørgede han for, at hele godset med såvel park som landbrugsjord blev fredet. Det var noget dengang helt ukendt. Preben Holbergs tanke var at sørge for at hele herregårdsmiljøet kunne bevares for eftertiden.

I 1977 solgte Preben Caroc Schall Holberg Hagenskov til sin datter, Britta Caroc Schall Holberg. 1.7.2005 omdannedes Hagenskov til et I/S mellem Britta Caroc Schall Holberg og søn, advokat Jacob Caroc Claus Schall Holberg. 1. januar 2009, overtager Jacob Caroc Claus Schall Holberg Hagenskov Gods.

www.hagenskov.dk