Program & medvirkende   |   Om godset  |   Billetter, kontakt & info

 

Søndag 10. September kl. 15.00
Hvidkilde, Svendborg
Blæserkvintetten ”Qvindetta”

 

15.00

Foredrag om slægten Ahlefeldt-Laurvig-Lehn v/godsejer Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
Der lægges særlig vægt på skildringen af Johan Lehn’s liv og virke.
Han ejede Hvidkilde i perioden 1725 – 1760.

15.20

Koncert med blæserkvintetten: "Qvindetta"

Program:
Der opføres værker af bl.a. følgende komponister:

Jacques Ibert      
(1890 – 1962)

W.A. Mozart
(1756 – 1791)

Joseph Haydn
(1732 – 1809)

Pause

Peter Bruun
(1968 –     )
               
Otto Mortensen
(1907 – 1986)

Carl Nielsen
(1865 – 1931)

Musikere:
Eva Østergaard,
fløjte
Josephine Blaamann Petersen, obo
Tine Maj Antonsen, klarinet
Henriette Holk, horn
Xanthe Arthurs, fagot

I pausen serveres en forfriskning.

 ========================================

 

Blæserkvintetten ”Qvindetta”

 

5 helt særlige musikere

Fløjtenist: Eva Østergaard er kvintettens brilliante fløjtenist. Med sin livgivende energi bidrager hun til stor musikalsk inspiration. Musikken vækkes af Eva! Hun er tidligere solofløjtenist i Det Kongelige Kapel. Hun er en aktiv kammermusiker såvel som solist, og når hun ikke er på scenen, underviser hun på Syddansk Musikkonservatorium.
 
Oboist: Josephine Blaamann Petersen er kvintettens blændende oboist og talskvinde ved koncerterne. Hun indfører på fornemmeste vis publikum i de musikalske værker i form af små varme anekdoter og kolde facts. Josephine er en særdeles aktiv kammermusiker og orkestermusiker. Som freelancemusiker turnerer hun rundt i landets symfoniorkestre.
 
Klarinettist: Tine Maj Antonsen er kvintettens fremragende klarinettist og er desuden kvintettens promoter. At sammensætte pressemateriale og plakater, i form af billede og tekst, er en kunst. Tine blev færdiguddannet fra solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium i 2015, hun er freelancemusiker og spiller ofte i landets symfoniorkestre. Derudover brænder hun for at formidle musikken til børn og unge.


Hornist: Henriette Holk er kvintettens suveræne hornist. Hun har desuden et stort musikalsk netværk, og skaffer derigennem gode koncertoplevelser til kvintetten. Henriette har haft lange kontraktansættelser i de forskellige symfoniorkestre i landet. Som freelancemusiker spiller hun både kirkekoncerter og er meget aktiv i kammermusikken.


Fagottist: Xanthe Arthurs er kvintettens fabelagtige fagottist. Xanthe er til daglig ansat i Odense Symfoniorkester som 2. solofaggotist. Hun er også en aktiv kammermusiker og har til glæde for orkestret og for kvintetten forladt sit skotske ophav for at fyldiggøre musikken her i Danmark.

www.qvindetta.dk