Program & medvirkende   |   Om slottet  |   Billetter, kontakt & info

 

 Om slottet

 

På halvøen Horneland ved Faaborg ligger Hvedholm Slot. Tidligere havde Kronen gods i området, der havde strategisk betydning for forsvaret af Fyn. I 1475 nævnes Hvedholm første gang, og gården tilhørte da slægten Panter, som også ejede Løgismose på den anden side af Helnæsbugten.

Gennem ægteskab og arv kom gården til Erik Hardenberg, som døde i en ung alder under Ditmarskertoget i 1500. Hans enke Anne Corfitzdatter Rønnow forøgede godset, og sådan fortsatte også sønnen Jakob Hardenberg. På dette tidspunkt var Hvedholm dog stadig været en bindingsværksgård af en ret beskeden størrelse.

Gennem datteren Edel Hardenberg kom Hvedholm i 1557 til Frants Bille og hans slægt. Bille var viceadmiral i Syvårskrigen (1563-1570) mod Sverige, men døde i slaget ved Øland i 1563. De næste knap 20 år drev Edel Hardenberg Hvedholm med kyndig hånd. Hun forøgede godset, lånte endda Frederik II (1534-1588) penge, og erhvervede derved jord, som hun lagde under Hvedholm. Næste generaltion, Erik Bille, gennemførte store byggeprojekter på gården, hvor han bl.a. genopførte hovedbygningen i 3 fløje med tårne.

Erik Bille efterlod sig ingen børn, og det var derfor hans faster, der overtog gården ved hans død i 1590. Ingeborg Bille udvidede og konsoliderede som sine forgængere godset og sine besiddelser, som hun efterlod til familiemedlemmer fra slægten Brahe.

Jørgen Brahe, der overtog Hvedholm i 1611, var en entusiastisk godssamler, og han udvidede sine fynske besiddelser så meget, at han i samtiden blev kaldt "Den Lille Konge på Fyn". På Hvedholm samlede han næsten alle sognets gårde under godset, ligesom han sikrede sig patronatretten til den lokale kirke.

Under svenskekrigene blev gårdene på Fyn specielt hårdt ramt af de svenske troppers hærgen, og Jørgen Brahe blev taget til fange, og døde kort efter enevældens ikrafttrædelse i 1660.

Med alle de virksomme ejere var Hvedholm gods blevet anseligt, men under de vanskelige tider i slutningen af 1600-tallet mærkede også ejerne af Hvedholm krisen. I forbindelse med skiftet efter Jørgen Brahe kunne enken ikke udrede alle arvingerne deres lod og gik derfor fallit. Jørgen Brahes søster Karen Brahe overtog svigerindens lod, men først i 1736 blev Hvedholm atter samlet på én ejers hånd. Det var  Preben Brahe - Jørgen Brahes nevø - der samlede gården, som han i 1751 lod indgå i et stamhus, som han sammen med søsteren Susanne Brahe fra Østrupgaard oprettede til fordel for sine efterkommere. Ved søsterens død i 1760 arvede han hele stamhuset, deriblandt også søsterens tidligere besiddelser Østrupgaard, Steensgaard og Damsbo.

Preben Bille-Brahe nåede i sine 68 år på Hvedholm at oprette stamhuset Egeskov til sin ældste søn, købe Svanholm til en anden søn, tage initiativ til oprettelsen af Fyns Stiftsbibliotek og være patron for Odense adelige Jomfrukloster. Han var kongevalgt medlem af den første Stænderforsamling i Roskilde i 1835, og talte for en forbedring af landsbylærernes kår. Desuden giftede han sig tre gange.

I 1857 overtog sønnen Henrik Bille-Brahe Hvedholm. Hverken Preben eller Henrik Bille-Brahe havde frasolgt fæstegodset, men det tog efterfølgeren Preben Charles Bille-Brahe-Selby fat på. Han gik også i gang med at forbedre jorden, modernisere driften og bygge hovedbygningen radikalt om - godt hjulpet på vej af en klækkelig arv efter sin velhavende engelske mor, der havde arvet klækkeligt efter sin engelske mor.

Sønnen Hendrik Bille-Brahe-Selby overtog Hvedholm i 1918, og gjorde da Steensgaard til sit hovedsæde. Da grevskabet Brahesminde i 1928 overgik til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven, solgte han Hvedholms hovedbygning og park til Staten, der indrettede et plejehjem under Sindssygehospitalet Middelfart.

Anne og Gorm Lokdam overtog hovedbygning og park i 1996; de driver et hotel på stedet.