I år kan vi se frem til tre stemningsfulde aftener i smukke fynske rammer, hvor både nye og etablerede stjerner folder sig ud.

Vi lægger ud med det fynske brødrepar Gustav og Valdemar Wenzel-Most, som optræder i tæt samspil med klaver og tenor – en koncert med både nerve og nærvær.
Herefter gæster den prisvindende violinist Anna Agafia Brahetrolleborg Slotskirke, hvor hun i intime og stemningsfulde omgivelser fylder rummet med sit helt særlige udtryk. Festivalen rundes af med NOVO Quartet – én af Danmarks mest fremadstormende strygekvartetter – der leverer energi, præcision og musikalitet i topklasse.

 

Foto og video
Der vil blive fotograferet og filmet under festivalens arrangementer. Materialet bruges på vores hjemmeside og sociale medier til at dele stemningen fra festivalen. Hvis du ikke ønsker at medvirke, kan du henvende dig til fotografen eller os.