Velkommen til
Syddansk Musikfestival 2021

 

 

Vi er glade for at kunne løfte sløret for Syddansk Musikfestivals program 2021. Vi har arbejdet side om side med corona-restriktionerne i over et år nu, og vi er spændte på endelig at åbne dørene til hhv. Brahetrolleborg Kirke, Krengerup Gods, Hvidkilde Gods og Broholm Slot. Her vil vi præsentere nogle af Danmarks ypperste kunstnere i klassisk musik: Andreas Brantelid & Bjarke Mogensen, Den Danske Klarinettrio, operakompagniet Swipe Up’era med sangerne Frederikke Kampmann, Carina Tybjerg Madsen og Jonathan Koppel akkompagneret af guitarist Allan Sjölin, samt ikke mindst Arild Kvartetten.

I det forgangne år har festivalen også arbejdet henimod en ny intern struktur. Lina McQuillan, som har grundlagt og afviklet Syddansk Musikfestival siden 2012, har sammen med foreningen bag festivalen valgt at overdrage det flotte stykke arbejde til Nordic Artists Management, som i år har programsat sommerens festival, og hvis opgave det fortsat bliver at drive og udvikle Syddansk Musikfestival i de kommende år.

Vi håber I vil tage godt imod sommerens festivalprogram. Vi glæder os til at se jer til koncerterne!

Venligste hilsner,

Finn Schumacker
Formand for Syddansk Musikfestival

 

 

Sponsorer:

Syddansk Musikfestival er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn og er blevet gennemført siden 2012 med støtte fra bl.a.: Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, H. H. Prins Nikolais og H. H. Prins Felix’ Fond – Region Syddanmark -Kulturregion Fyn – Fionia Fonden – A. P. Møller Fonden – Den A. P. Møllerske Støttefond – Oticon Fonden – William Demant Fonden – Augustinus Fonden – Knud Højgaards Fond – Toyota Fonden – Solistforeningen af 1921 – Den Faberske Fond – Nordfyns Bank – Sydbank Fonden – Assens Kommune – Faaborg-Middtfyn Kommune – Kerteminde Kommune – Nyborg Kommune – Svendborg Kommune – Tønder Kommune.

I 2021 ønsker vi at rette en særlig tak til Det Obelske Familiefond, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Solistforeningen af 1921, Svendborg Kommune og Assens Kommune.